Version 1.300, januar 2006

Rammeaftaler

Mulighed for at oprette ”rammeaftaler” (reservationer). Et alternativ til det eksisterende reservationssystem.

Rammeaftaler skal forstås som en hensigtserklæring om at aftage en given varemængde i en bestemt periode. Rammeaftaler oprettes på ugebasis. Det vil sige at en given varemængde (én eller flere varer) aftales til levering inden for en given periode (fra uge xx til uge yy).

Det er muligt at angive et eller flere kundenumre, som skal omfattes af rammeaftalen, ligesom det er muligt at præcisere det aftalte med hensyn til udviklingstrin, kvalitet (sortering) og emballage

En rammeaftale genererer automatisk en (speciel) positivmarkeret udbudslinie (markering på selskab & kunde) – og er på den måde integreret med den nuværende ordremodtagelse uden at salgsselskaberne skal foretage nogen ændringer. Disse specielle udbudslinier kan kun vedligeholdes via deres tilknyttede rammeaftaler og de vil normalt være ”usynlige” i forhold til de almindelige udbudslinier.

Ved modtagelse af ordrer, der refererer til udbud med tilknyttet rammeaftale kontrolleres det om ordren ligger inden for det aftalte (kundenumre, leveringstidspunkt, emballage m.v.)

Ordremodtagelse, Indlæsning af kommunikationsfil

Ved indlæsning af kommunikationsfil – Dpas400.dat (DPGlhent.dat) - er kontrollen med versionsnr. ændret, således at man får mulighed for at køre videre selvom versionsnr. i kommunikationsfilen ikke stemmer overens med DANPOT-programmets versionsnr.. Der fås følgende meddelelse:

De indlæste kommunikationsdata fra DANPOT har version xxx
Programmet har version yyy – INTKOM – skal opdateres !

DANPOT bør kontaktes (tlf.  66 17 47 16).
Ønsker du at fortsætte indlæsningen ?

Svares der ”ja” vises et billede med kommunikationsfilens indhold og der gives mulighed for indtastning af ”Dagens password”. Indtastes korrekt password fortsætter indlæsningen på trods af fejlmeddelelsen.

Svares der ”nej” (Annuller), kan fejlen håndteres som hidtil (manuelt indgreb).

Ordremodtagelse, Pakkeseddel, Kreditnota.

Mulighed for at angive om negative varelinier (kreditnotalinier) skal medtages.

Ordremodtagelse, Fordeling, ”Intern container logistik”.

Markering i leverandørkartotek, for om der anvendes ”Intern container logistik”. Det vil sige mulighed for, i ordrefordelingsbilledet, at indtaste oplysninger om en ordres samlede antal containere, og om disse skal være ens (ensartet pakket). Oplysningerne er til rådighed for pakkelister.

Lagerkartotek, Batchnummer og bemærkning.

Mulighed for, ved registrering af varepartier i lagerkartoteket, at indtaste 2 nye felter, ”Batchnummer” (8 cifre) og ”Bemærkning” (15 tegn).

Felterne indtastes på fanebladet ”Diverse” , og kan bl.a. udskrives på lagerliste og kontrolskema

Kollietiketter, ordreeankode.

Print af etiketter til Dansk Supermarked StregKodeType 3 (Elkol14), StregkodeGrundlag 3 (OrdreEan(14)) er ændret, så feltet OrdreEan(13) udskrives i stedet  for OrdreEan14. Kræver at den tilrettede formular (Elkol14.ejf) er downloaded i kollietiketprinteren.

Varekartotek, Internt mix.

Mulighed for at oprette varer som mixvarer, uden at skulle benytte Mixnummer & Slægt/art(mixnummer) (6530, 4930, 4995 o.s.v). I stedet for mixnummer sættes en markering for at varen ønskes oprettet som en mixvare (vare med andre varer tilknyttet).

Herved gives der mulighed for at benytte mix-vare faciliteter i situationer hvor der ikke kræves en mixspecifikation, f.eks. ved added value produkter.

En eksisterende mixvare kan ændres til en intern mixvare. Dette medfører sletning af mixvaren hos DANPOT (og selskaber).

Ekspedition, Vareetiketter.

Hvis man i varekartoteket har ændret vareetikettens indhold, vil det ændrede indhold blive benyttet ved manuel udskrift af vareetiketter fra ordremodtagelse og  manuel fakturering. Der er stadig mulighed for at ændre etiket indholdet inden udskrift påbegyndes.