Version 1.308, Maj 2007

 

Ordremodtagelse, filterbegrænsning (1.307c)

 

Der er nu mulighed for at ”filtrere” ordremodtagelsen, således at man f.eks. kun får vist dagens ordrer og accepterede ordrer 3 dage frem.

 

Filteret virker på indleveringsdato, men ordrer med acceptfrist (status NY el. OKS) vises altid, også selv om deres indleveringsdato ligger uden for filteret.

 

Status for Filtervisning (aktiv / inaktiv) gemmes, så det ikke er nødvendigt at aktivere filteret hver gang man kommer ind i ordremodtagelsen.

 

Filtervisningen aktiveres ved at trykke Alt-F9 eller ved at trykke ”filterknappen”.

 

Rammeaftaler, Kundekontrol

 

Indtastning af kundenumre, der er omfattet af rammeaftalen, er ændret, så det er nemmere at indtaste mange kundenumre. Det er nu muligt at indtaste kundeintervaller i stedet for specifikke kundenumre.

 

Udbudsregistrering, Sortering på selskabnr.

 

Mulighed for at sortere udbudsregistreringen efter selskab (sekundært varenummer). Sortering vælges ved at trykke i overskriften for kolonnen (”Vare nr.” eller ”Selskab”)

 

Mulighed for at angive selskabsnr., varenummer og udbudstype (almindeligt/rammeaftale) som filter, så kun linier der opfylder betingelsen vises. Samtidig er muligheden for at vælge mellem Almindeligt udbud og Rammeaftaleudbud fjernet (muligheden er jo indbygget i den nye filterfunktion).

 

Rammeaftaler, Datoforskydning til udbud

 

Ved overførsel til udbud, hvor der samtidig sker en datoforskydning, fortsætter  den sidste uge  ugen ud, så udbudslinien er aktiv til og med søndag i den sidste uge, i stedet for at stoppe midt i ugen.

 

Rammeaftaler, Notater

 

Notater gemmes nu korrekt (tidligere forsvandt hele højre halvdel af notat siden).

 

Rammeaftaler, Udbudsbemærkning

 

·         Mulighed for – pr. rammeaftale - at undertrykke rammeaftalens faste del af udbudsbemærkningen (Aftale-ID el. Aftale-Nr), så bemærkningen kun indeholder den indtastede varebemærkning (ligesom et  standardudbud).

 

·         Hvis ID eller AftaleNr. benyttes som tekst i udbudsbemærkningen, afkortes den konstante tekst til (ID:xxxxx el. Nr:xxxxx).

 

Vareetiketter, Skilleetiketter

 

Det er nu valgfrit om man vil udskrive skilleetiketter mellem vareetiketter. Ændres med en parameter i Leverandørkartotek.Opsætning.Opførsel).

 

Vareetiketter, Kundespecifikke, Pop-Up

 

Funktionen ”Vis vareetiket” (leverandørkartotek.Opsætning.Opførsel) – automatisk pop-up af etiketudskriftvindue efter udskrift af faktura hvor der er medsendte etiketter, virker nu ligeledes på kundespecifikke etiketter.

 

Fakturering, Undertrykkelse af etiketter til specifik kunde

 

Mulighed for på Selskab/Kunde (Fanebladet Kunde) at kunne styre udskriften af etiketter udfra de samme parametre som overordnet på selskabet. (Selskabsstyret / Ingen / Kun Gavl / Gavl+Kolli).

Ved udskrift af etiketter ”kigges” der på Selskab/Kunde – Er  der valgt ”Selskabsstyret” (default ved konvertering og oprettelse af en ny selskab/kunde) kigges der efterfølgende i stedet på selskabets overordnede indstilling.

Er der på kunden valgt en af de tre andre muligheder benyttes denne uanset hvad der står på selskabet.

 

Udbudsregistrering, Fastlåsning af salgspris.


Mulighed for at markere på en udbudslinie, at prisen ikke er til forhandling. Gælder overordnet for hele udbudslinien – altså uafhængig af perioderne – feltet er placeret på hovedlinien (mellem pris og antal), men gælder altså samtlige af udbudsliniens perioder.

Markeringen skal vises hos selskabet og ordren må derfor ikke dannes til andet end den udbudte pris. Sendes ordren alligevel, bliver den afvist på Centralen og returneret til selskab som ’FEJL’.

Centralen kontrollerer at prisen ikke afviger fra udbudsprisen under hensyntagen til dato, mængderabat og rabat ved tidlig ordreafgivelse.
Der sendes ingen besked til producenten om at der er afvist ordrer.

Udbudsregistrering, Rabat ved tidlig ordreafgivelse.

 

Producenten har nu mulighed for at angive en ny ekstra rabat pr. enhed, der må fratrækkes indkøbsprisen (uden at der sættes markering for ’afviger fra udbud’). Rabatten må fratrækkes såfremt ordren er udsendt dagen før indlevering inden et tidspunkt, som producenten også angiver (f.eks. kl. 13:00). ”Skær.tid for tidl. Ordreafg.” indtastes i leverandørkartotek.Opsætning (4 cifre).

Rabatbeløb indtastes under fanebladet ”Produktinf.”. Tidspunkt fra Leverandørkartoteket vises så man kan se at tidspunktet er angivet.

 

Ordremodtagelse, kundespecifikke etiketter

 

Hvis en ordre med kundespecifikke etiketter blev slettet, blev etiketter til efterfølgende ordre ligeledes slettet. (uanset disses tilhørsforhold).

 

Vareetiketter

 

I anfordringsbilledet til vareetiketter kan man nu ændre det tilknyttede udskriftsted.