Opslagstavlen
Pressemeddelelse – PLS NORDIC A/S
- Detaljer
Der har hersket nogen forvirring om, hvad der skulle ske efter PLS Denmarks konkurs.
PLS Nordic bliver navnet på et nystartet salgsselskab. Selskabet er under etablering, mens dette skrives, men vil have tilknyttet en del af medarbejderne fra det konkursramte PLS Danmark.
Det er vores erklærede mål, at fastholde flest mulige kunder i et lille effektivt set-up til gavn for danske gartnere. På meget kort sigt vil vi også søge at udbygge kundekredsen.
Vi ser gode synergier på det Skandinaviske marked.
Det skal dog understreges på min Fokus ligger hos Young Flowers.
Der vil være andre investorer, men undertegnede vil have aktiemajoriteten. Og det er vigtigt at understrege, at det er velkonsoliderede personer der står bag.
Alt er så nyt at der for eksempel ikke eksisterer en hjemmeside, men dette og mere information vil følge.
Vi ser frem til et godt og frugtbart samarbejde på en markedsplads under stort pres. Vi skal gøre vores!
Ved eventuelle spørgsmål henvises til Tom Rasmussen på mobil: 2010 1317
Michael Ellegaard
Euroflora, ny indleveringsadresse pr. 1. Juli
- Detaljer
Kære leverandører
I forbindelse med Plantas' overtagelse af Euroflora pr. 1. juli bliver afgang for udvalgte kunder flyttet fra Hvidkærvej til Logistikvej 25.
Der er oprettet en ny indleveringsadresse ”2”, Logistikvej 25, så vær derfor venligst opmærksom på hvor varen skal indleveres, ved modtagelse af ordrer fra Euroflora.
Specifikt flyttes indlevering af varer vedr. kundenumrene 011801, 011802, 011803, 011804 og 011810 (DEHNER) fra og med fredag den 1. juli til Logistikvej 25.
Alle ordrer modtaget med indlevering fra og med fredag den 1. juli er derfor afsendt med indleveringsadresse ”2”.
Mvh
Euroflora/Plantas
Varsling af prisstigning for salgsselskaberne pr. 1. juli 2022
- Detaljer
Danpot Data A/S har besluttet at indføre et miljøgebyr på 0,48 kr. pr. ordrelinje, der sendes til leverandørerne (producenterne).
Baggrunden for miljøgebyret er at styrke miljøarbejdet i branchen, idet gebyret udelukkende vil gå til medfinansiering af miljøkonsulent engageret i regi af Dansk Gartneri. Producenterne af prydplanter oplever stort pres fra kommunernes miljøafdelinger, som bedst kan imødekommes ved ansættelse af en miljøkonsulent med speciale i gartneriproduktion, og således miljøarbejdet bliver koordineret i brancheregi.
Derfor må vi med henvisning til Systemaftalens §7.6 varsle følgende prisstigning pr. 31. marts 2022 med virkning fra 1. juli 2022:
Tidligere ordreafgifter | Nye ordreafgifter | |||||
Pr. 01. juli 2022 | ||||||
Antal linjer (pr. kvartal) | Antal linjer (pr. kvartal) | |||||
0 - 20.000 | 1,30 | 0 - 20.000 | 1,78 | |||
20.001- 50.000 | 1,14 | 20.001- 50.000 | 1,62 | |||
Mere end 50.000 | 1,05 | Mere end 50.000 | 1,53 |
Kvartalsafgiften holdes uændret.
Herudover vil den årlige pristalsregulering fortsætte. Priserne fremgår af www.danpot.dk/info/prisliste
Skulle der være eventuelle spørgsmål, er man velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Nicolai Abildgaard Michael Honoré Peter Larsen-Ledet
Formand Næstformand Direktør
Plantas Group køber EuroFlora
- Detaljer
Plantas Group køber EuroFlora
Sammen kan vi mere end hver for sig. Det er filosofien bag, at Plantas Group med virkning fra den 1. juli 2022 køber EuroFlora.
Hvad betyder det for dig som leverandør?
Det korte svar: Meget lidt på den korte bane. Dagen i morgen bliver basalt set som dagen i dag.
- Du vil fortsat være en vigtig leverandør til Euroflora og Plantas Group, og bliver betjent af de samme medarbejdere, som du plejer.
- På den lidt længere bane, vil du som leverandør opleve, at dine gode produkter har mulighed for, at komme ud på flere markeder og til flere kunder. Det handler om, at købet af EuroFlora giver adgang til flere kunder og markeder for begge virksomheder.
Hvorfor opkøb?
Fordi det giver mening – hele vejen rundt.
Der er synergi mellem vores forretningsområder, kunderne og markederne, men også med hensyn til vores kulturer og grundlæggende værdier. Det handler om ordholdenhed, sund fornuft og godt købmandskab.
Vi glæder os til fortsat godt samarbejde
Lars Bay-Smidt Jim Svenssen
Plantas Group Euroflora